Pumpeventiler på cornet, althorn, euphonium, baryton, tuba o.s.v.
Smøres jævnligt, så de kører let og ubesværet. Hvis de – trods smøring – kører ujævnt, kan det tyde på, at de trænger til at blive gjort rene.
- Tag ventilerne ud og tør dem af med en ren klud.
- Madrester, sodavand eller en fedtet finger er nok til at danne en hinde af snavs på ventilerne, som kan sidde ret godt fast. Denne kan fjernes ved at gnide en klud med lidt ventilolie eller eventuelt lidt lunkent sæbevand (ikke sulfo) mod pletten. Du kan også prøve med lidt brasso, men sørg for at få det hele pudset helt rent!
- Smør ventilerne og sæt dem på plads i ventilhusene igen – husk at sætte dem i de rigtige huller og vend dem rigtig (så de går i hak).
Opstår alvorlige problemer med dine ventiler, sig det da til din instruktør, og han vil så prøve at hjælpe med råd og vejledning.